Indflytningsklar kvalitetslejlighed med stort køkken/alrum og to lækre altaner
Velkommen til Peder Lykkes Vej 56, 2. th. – en gennemført og særdeles indbydende lejlighed på 66 m², hvor moderne komfort, stilfulde materialevalg og en gennemtænkt planløsning går op i en højere enhed.
Lejligheden har gennemgået en omfattende renovering og fremstår i absolut indflytningsklar stand. Her får du et smagfuldt, nyrenoveret badeværelse, et moderne køkken og en bolig, hvor alle detaljer er nøje overvejet, så du blot skal pakke flyttekasserne ud og nyde dit nye hjem.
Boligen var oprindeligt indrettet som en 3-værelses lejlighed, men er blevet ombygget med fokus på lys, luft og rummelighed. Væggen mellem det tidligere opholdsrum og køkkenet er fjernet, hvilket har skabt et fantastisk køkken/alrum med et imponerende lysindfald og masser af plads til både hverdagsliv og hyggelige middage med familie og venner. Her får du et naturligt samlingspunkt, hvor madlavning og samvær smelter sammen.
Som prikken over i’et byder lejligheden på hele to skønne altaner, der giver mulighed for at følge solen dagen igennem. Start morgenen med en kop kaffe på altanen ved soveværelset, hvor morgensolen byder dagen velkommen, og afslut dagen på den anden altan ved køkken/alrummet, som skaber de perfekte rammer for grillmiddage, et glas vin eller afslappende stunder i godt selskab.
Her får du en bolig, der kombinerer moderne boligkvalitet med en attraktiv og funktionel indretning – perfekt til dig, der ønsker en indflytningsklar lejlighed med masser af lys, atmosfære og udeliv lige uden for døren.
Kontakt Thomas Nielsen direkte på tlf. 71 71 04 05 for eventuelle spørgsmål eller ønske om fremvisning!
Peder Lykkes Vej 56, 2. th.
2300 København S
Økonomi
Andre boliger vi har til salg