3 værelses flot istandsat lejlighed på Frederiksberg
Solgt

3 værelses flot istandsat lejlighed på Frederiksberg

På det attraktive Frederiksberg få minutters gang fra Søndermarken og Frederiksberg Have møder I denne treværelseslejlighed, der brillerer med et fantastisk lysindfald samt et dejligt opholdsmiljø med spisekøkken og stue.
Prikken over i’et er den solrige altan. I bosætter jer i et skønt område med kort afstand til det meste, hvad end I vil nyde Vesterbro, Frederiksberg eller Valby, som I kan gå til. Offentlig transport i form af bussen 7A afgår få hundrede meter fra hoveddøren og kører ind til Nørreport.
Indkøbene klares i Netto lige ved siden af, og så er der heller ikke langt til en afdeling af Frederiksberg Bibliotek og grønne kirkegårde til gåture med barnevognen. Jeres kommende hjem befinder sig på anden sal i en bygning med elevator, der også kører ned i kælderen til jeres kælderrum.
Udearealerne byder på parkeringsplads, legeplads, grillområde og petanquebane foruden fællesarealerne, hvor det er muligt at sætte en pavillon op til de runde fødselsdage. Det hele passes desuden af en vicevært, og så er der indlagt fibernet med en god hastighed.
Inden døre kan I forvente moderne rammer og et ensartet udtryk, hvor det samme parketgulv går igen i alle rum med undtagelse af badeværelset. Sidstnævnte er omkring 2017 renoveret med nyt interiør, ligesom der kom plads til en vaskesøjle.
Det pæne spisekøkken er opsat i efteråret 2019 og fordeler sig over to sider. Elementerne toppes af Silestone Kvarts-bordplader, hvor der i den ene er integreret en induktionskogezone. Ovnen med dampfunktion er placeret i ergonomisk højde, og i den ene ende kan I stille middagsbordet.
Fra køkkenet er der åben forbindelse til den indbydende stue med altanudgang og brede glaspartier, som trækker dagslyset ind. Slutteligt venter to værelser.

Borgmester Fischers Vej 5C, 2. 1.
2000 Frederiksberg

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg